Skip to main content

Fodbold

Fart, Fællesskab og Fede Oplevelser

Klar til at tage din fodbold til næste niveau?

Drømmer du om at score det afgørende mål eller redde et straffe? Uanset dit niveau, så er der plads til dig på fodboldlinjen på Salling Efterskole. Det vigtigste er nemlig at du har mod på at udvikle dig som fodboldspiller. På fodboldlinjen tilbyder vi fysisk, teknisk og taktisk fodboldtræning, så vi er klar til fede fodboldoplevelser både under DBU og i Efterskoleligaen.

Kunstgræsset er trimmet, og vi er klar til at tage imod både drenge og piger, der vil lege, spille bold og få sved på panden. 

Ja, vi vinder kampe – og ja, vi taber også nogle gange, men vigtigst af alt er, at vi har det sjovt sammen. På Salling Efterskoles fodboldlinje er målet nemlig, at du skal opleve spilleglæde, blive en del af et fællesskab og udvikle dig til en endnu dygtigere fodboldspiller.

Vi skal have det sjovt og blive bedre til fodbold.

Elevhistorie om Fodbold-linjen

Vores elever er vores bedste ambassadører! Hør hvad vores tidligere elev har sagt om oplevelserne på Fodbold-linjen, og få en ægte fornemmelse af, hvordan det er at være en del af fællesskabet.

Oliver og Silje giver dig
et indblik i Fodbold-linjen

Hør dem fortælle om deres hverdag på linjen – og få et ærligt indtryk af, hvad fodbold på efterskole virkelig indebærer.

Play Video Se videoen med Oliver og Silje

Hvordan træner vi?

Fodboldlinjen på Salling Efterskole er for både drenge og piger, og for at målrette træningen bedst muligt og udnytte dit fulde potentiale som fodboldspiller, træner drenge og piger opdelt, når det er muligt.

Træningen på fodboldlinjen har fokus på at udvikle både dine tekniske færdigheder, din spilforståelse og din fysik. Undervejs husker vi altid, at fodbold først og fremmest skal være en positiv og motiverende oplevelse.

Besøg os

9

FORSKELLIGE LINJEFAG

16

FORSKELLIGE VALGFAG

200

METER TIL BUSSTOPPESTEDET

700

METER TIL SPAR KØBMANDEN

Ofte stillede spørgsmål

Fik du ikke alt med om Fodbold-linjen?

Bare rolig – herunder finder du de mest relevante
spørgsmål og svar, så vi kan hjælpe dig videre.

Hvem underviser i linjefaget?

Steve Rosier

Lærer

Steve kom en dag forbi og spurgte om han måtte undervise i fodbold. Det sagde vi ja til. Steve er fra Wales og er UEFA uddannet og er tosset god til fodbold. Og faktisk mange andre sportsgrene, men han forstår ikke gymnastik. “I don´t fat it”.
Steve underviser også i golf og skal man øve sit engelsk eller sit putting game, så er Steve den rette at gå til.

Ole Kjær

Lærer

Læreruddannet og underviser i Dansk, engelsk, matematik, klædt på, samfundsfag og fodbold.
Ole elsker generelt alt sport hvor der er en bold med, men Liverpool FC kommer altid først. Ole er også PADI redningsdykker og han har rejst meget rundt i verden, da han var yngre. Over 50 forskellige lande er det blevet til. Så vil du ud i verden med rygsæk, så kom endelig forbi og tal lidt med Ole, der har arbejdet på en anden efterskole, en erhvervsskole og faktisk også et skoleskib.

John Knudsen

Lærer

John er uddannet fra Herning Seminarium og underviser i matematik, engelsk & fodbold.
John har været på skolen siden VM i Mexico og bor midt i skolen i sin penthouselejlighed.
John er interesseret i mange former for idræt, og pt er det golfbanen, som trækker.
Derudover er John meget interesseret i at rejse og elsker at se musicals.

Astrid Timmers

Lærer

Astrid underviser i dansk, biologi, geografi, KP og fodbold
Hun elsker alt sport og bevægelse, men er dog også en haj efter
sofaen når klokken slår 20.00 og sønnen sover.
Stor fan af alt reality-tv? Ja, det er hun og hun diskuterer flittigt med eleverne dagen efter. Derudover er hun (næsten) uovervindelig i brætspil, og hun er frisk på at udfordre hvem som helst.

Steve, Ole, John og Astrid

Steve: Chelsea fan og har været fodboldtræner i en menneskealder og er desuden træner for Skive IK 1. hold kvinder.

Ole: Liverpool fan også været træner i en del år, men der er stadig langt op til Steve og John.

John:  Manchester United fan. Mr. Salling. Har undervist i fodbold på skolen siden 1986 og har desuden været træner i Skive IK i flere omgange.

Astrid:  Pige fodboldtræner. Jeg har selv spillet fodbold, siden jeg kunne gå. Derudover har jeg trænet piger i Morsø FC.

Skal man bruge noget bestemt udstyr?

Fodboldstøvler og benskinner. Vi har spilletøj og målmandshandsker.

Skal man have et bestemt niveau?

Man kan deltage uanset om man er nybegynder eller erfaren fodboldspiller.


Træner piger og drenge hver for sig?

Som udgangspunkt træner de hver for sig.

Udforsk vores øvrige
spændende linjer

HAR DU LYST TIL AT SE MERE?DER ER OGSÅ PLADS TIL DIG!

BESØG OS OG OPLEV
SALLING EFTERSKOLE