Ofte stillede spørgsmål
Herunder finder du som kommende elev de mest relevante
spørgsmål og svar, så vi kan hjælpe dig videre.
Bytter man værelser?
Jeps! Vi får nye roomies omkring jul. Så fra august til ca december bor man på eet værelse og efter værelsesflyt, fra december til juni, bor man på et andet, med nye roomies.
Hvor mange bor man sammen?
2 og 2!
De fleste værelser er 2-personers værelser. Der er også få værelser med plads til 3, 4 og 5.
Bor man adskilt drenge og piger?
Næ. Drenge og piger bor side om side, fordelt på de syv elevgange. Nogle gange kan lærerne lave en gang kun med piger eller kun med drenge, men de fleste af os bor på det, vi kalder for blandede gange, med drenge og piger dør om dør.
Kan man skifte linjefag?
Linjefag har man et halvt år af gangen. Til nytår kan man vælge at fortsætte med sit linjefag eller få et nyt linjefag.
Skal man selv gøre rent?
Ja da. Og man bliver ret god til at gøre det hurtigt og effektivt, så det tager faktisk ikke så lang tid. Rengøringspersonalet gør ikke rent på elevværelserne, så det klarer man altså selv.
Hvad er mobilpolitikken?
Man har ikke sin mobil fra 22:00 til 06:30. Kl. 22:00 kommer lærerne og låser telefon, tablets og computere ind.
Hvornår skal man være i seng?
Kl.22:30 skal man være i seng. Kl 22:00 skal man være på egen gang og kl 23:00 skal der være ro.
Hvornår skal man stå op?
Det bestemmer man selv, men man skal komme til morgenmad kl 07:10. Der bliver der tjekket om man er stået op og ellers bliver man vækket.
Er der mange lektier?
Der er ikke vildt mange lektier, men det forventes selvfølgelig, at du laver det, du skal. Vi har lektietid hver dag, hvor du kan arbejde med dine opgaver i rolige rammer. Du kan sidde på dit værelse eller sammen med andre, og hvis du har brug for hjælp, kan du gå i lektiecaféen, hvor der altid er en lærer klar til at hjælpe dig videre.
Hvordan foregår lektietiden?
Lektietiden er en fast del af hverdagen. Her er der ro til at fordybe sig, og du bestemmer selv, hvordan du vil arbejde. Nogle sidder alene, andre arbejder sammen i grupper. Det vigtigste er, at du får lavet dine ting, og at du kan få hjælp, når du har brug for det.
Hvornår er der elevfest?
Der er 4-5 elevfester om året, som festudvalget arrangerer (det er forældre). Første elevfest ligger måske i september eller oktober og meget tit er det temafester.
Er lærerne søde?
Ja, det er de. Man får et meget anderledes forhold til lærerne, fordi man jo laver alt muligt sammen og ikke bare har sin lærer til fysik eller engelsk, men det kan være en gang- eller kontaktlærer, og så hænger man nogle gange bare ud sammen med dem. Det er cool nok.
Hvordan er maden?
Den er meget varieret. Det er alt fra burger, fisk og pasta, til risengrød, street food, China Box og boller i karry. You name it – køkkenet har styr på det. Nå ja, de bager sygt gode kager!
Er der en butik?
Spar ligger lige præcis 650 meter fra skolen. Det tager 10 minutter. Og den lukker kl 20:00
Hvad er nærmeste by?
Skive ligger 15 kilometer væk og Nykøbing Mors ligger 23 kilometer væk.
Hvad hvis man får hjemve?
Man kan altid finde en lærer at tale med. De er lyttende og forstående og er samtidig gode til at give råd og vejledning til hvad man kan gøre, for at det kan blive bedre.
Må man bruge lokalerne?
Det må man gerne. Langt de fleste lokaler er åbne lokaler, så man kan øve trommesolo, snitte en træmand eller spille Fortnite til man er skeløjet. Hvis man altså passer på tingene.
Hvor meget linjefag har man?
Du har linjefag 3 gange om ugen i op til 2 timer pr. gang.
Hvor meget idræt laver man?
Som elev på Salling Efterskole kommer du til at bevæge dig meget og dyrke meget motion. Omfanget afhænger naturligvis af hvilke valg- og linjefag du vælger, men alene den obligatoriske gymnastik- og idrætsundervisning løber op i ca. 6 timer
Læs mere om motion og idrætslig aktivitet her
Hvad hvis jeg har svært ved et fag?
Hvis noget er svært, så hjælper vi dig. Du kan få støtte i lektiecaféen, og lærerne er også opmærksomme i timerne. I Almen10 har du mulighed for at få ekstra undervisning i dansk eller matematik, hvis det er der, du har brug for et ekstra løft.
Kan jeg blive udfordret, hvis jeg er fagligt stærk?
Ja, det kan du. Vi arbejder med undervisning, hvor alle bliver udfordret på deres niveau. Det betyder, at du også får mulighed for at fordybe dig og arbejde med opgaver, der udvikler dig videre.
Hvordan tilpasses undervisningen til mig?
Vi ved godt, at alle elever er forskellige. Derfor tilpasser lærerne undervisningen, så du bliver mødt dér, hvor du er. Nogle gange handler det om ekstra hjælp, andre gange om ekstra udfordringer.
Hvordan er lærerne?
Du kommer tæt på dine lærere, fordi I ikke kun ses i undervisningen, men også i hverdagen på efterskolen. Det gør, at de kender dig godt og kan hjælpe dig både fagligt og personligt.
Hvordan adskiller undervisningen sig fra folkeskolen?
Undervisningen er mere varieret og tættere på dig. Der er mere dialog i timerne, og lærerne har bedre tid til den enkelte. Samtidig er undervisning og fællesskab tæt forbundet, så skoledagen føles mere levende.
Hvordan ser en typisk skoledag ud?
Din dag består af undervisning, linjefag/valgfag, gymnastik, pauser, fællesskab og lektietid. Der er en god rytme i dagen, hvor du både kan koncentrere dig og have tid til at være sammen med dine venner.
Hvilke fag har man?
Dansk, Matematik, Engelsk, Tysk, Samfundsfag, Kristendomskundskab, Historie, Fysik/kemi, Geografi, Biologi (idræt).
Almen10
Dansk, Matematik, Engelsk, Klædt på, Tysk eller fysik
Du skal lave OSO (obligatorisk selvvalgt opgave), hvor du skriver om mulige fremtidige uddannelses- og arbejdsønsker.)
Fokus10
Dansk, Matematik, Engelsk, Klædt på, Tysk OG fysik
Projekt10
De boglige fag indgår ofte i tværfaglige projekter. Der kan være enkelte fagfaglige projekter
I 10. klasse skal du lave OSO (obligatorisk selvvalgt opgave), hvor du skriver om mulige fremtidige uddannelses- og arbejdsønsker.)
Skal jeg have computer med?
Ja, du skal have din egen computer med. Den bruger du i undervisningen til opgaver, samarbejde og afleveringer, og den er en naturlig del af hverdagen på skolen.
Du får adgang til Office Pakken gennem Salling Efterskole
Ofte stillede spørgsmål
For forældre
Herunder finder I de mest relevante spørgsmål og svar, særligt målrettet jer som forældre.
Hvad koster et efterskoleophold på Salling Efterskole?
Egenbetalingen for et efterskoleophold ligger typisk på mellem 50.000 kr. og 100.000 kr. afhængig af hvilken efterskole du vælger. Man betaler typisk sit efterskoleophold i 10 rater.
Egenbetalingen afhænger af indkomstgrundlaget i husstanden to år før skolestart
Når du har betalt opholdet på Salling Efterskole kommer der IKKE ekstra udgifter til ex. skoletøj og udenlandsrejser
Der er et indskrivnings- og tilmeldingsgebyr på 2 * 2000 kr
Hvornår skal I vælge Salling Efterskole?
Det er en stor beslutning at vælge efterskole. Vi anbefaler derfor at man besøger Salling Efterskole ex. på en af vores besøgsdage og derefter mærker efter og beslutter sig.
Hvordan foregår undervisningen i de boglige fag?
Du er på et stamhold i fagene dansk, matematik og engelsk og på andre hold i tysk og fysik afhængig af dit valg.
I matematik i 9. klasse kan der være niveaudelt undervisning
Er det muligt at tage folkeskolens afgangsprøver på skolen?
I både 9. og 10. klasse tager man som i folkeskolen de obligatoriske afgangsprøver.
Hvordan støtter I elever med faglige udfordringer?
De fleste dage er der mulighed for at gå i lektiecafeen og opsøge hjælp til bl.a. lektier. Går du i 10. klasse og har du svært ved enten dansk eller matematik, så kan du i stedet for valget mellem fysik og tysk, få ekstra timer i et af fagene dansk eller matematik.
Hvordan håndterer I mobiltelefoner, computere og skærmtid?
Vi evaluerer løbende på vores skærmpolitik. I øjeblikket afleverer eleverne mobilerne ved undervisningens start og har dem i deres pauser. Om aften, kl. 22 låser vi elevernes devices (mobil, pc og tablets) inde indtil næste morgen kl. 6.30.
Hvordan holder vi som forældre kontakt med skolen og vores barn?
Eleven får tilknyttet en kontaktlærer, hvor den primære kommunikation som udgangspunkt sker gennem VIGGO, vores intranet.
I september måned indkaldes forældre og elev til en trivselssamtale og man får senere i efteråret tilbud om fagsamtaler.
Hvordan er maden på skolen – og tager I hensyn til allergier og særlige kostbehov?
Vi følger kostrådene. Morgen-, middag- og aftensmad er obligatoriske. Mens mellemmåltiderne er tilbud.
Maden er meget varieret. Det er alt fra burger, fisk og pasta, til risengrød, street food, China Box og boller i karry. Hvis eleven har særlige kostbehov eller allergener finder vi en løsning på det.
Hvilke fag og linjer kan mit barn vælge?
Se overblik over linjefag her.
Bytter man værelser?
Vi får nye roomies omkring jul. Så fra august til ca. december bor man på et værelse og efter værelsesflyt, fra december til juni, bor man på et andet, med nye roomies.
Hvor mange bor man sammen?
2 og 2.
De fleste værelser er 2-personers værelser. Der er også få værelser med plads til 3, 4 og 5.
Bor man adskilt drenge og piger?
Nej. Drenge og piger bor side om side, fordelt på de syv elevgange. Nogle gange kan lærerne lave en gang kun med piger eller kun med drenge, men de fleste bor på det, vi kalder for blandede gange, med drenge og piger dør om dør.
Kan man skifte linjefag?
Linjefag har man et halvt år af gangen. Til nytår kan man vælge at fortsætte med sit linjefag eller få et nyt linjefag.
Skal man selv gøre rent?
Ja. Og eleverne bliver ret gode til at gøre det hurtigt og effektivt. Rengøringspersonalet gør ikke rent på elevværelserne, så det klarer de altså selv.
Hvornår skal man være i seng?
Kl. 22:30 skal man være i seng. Kl 22:00 skal man være på egen gang og kl 23:00 skal der være ro.
Er der mange lektier?
Der er ikke en stor mængde lektier, men det forventes, at eleverne arbejder med deres opgaver og følger med i undervisningen.
Der er fast lektietid hver dag, hvor eleverne kan arbejde i rolige rammer og få hjælp af en lærer. Det betyder, at eleverne ikke står alene med det faglige arbejde.
Hvordan er undervisningen i 9. klasse?
Eleverne følger folkeskolens fag og afslutter året med de samme prøver. Vi arbejder målrettet med både faglig udvikling og trivsel, og der er stort fokus på relationen mellem lærer og elev. Det giver trygge rammer, hvor den enkelte elev kan udvikle sig.
Hvordan er undervisningen i 10. klasse?
Elever lærer forskelligt – derfor forskellige veje til udvikling. Derfor har vi tre forskellige spor:
Målet er faglig udvikling, motivation og personlig dannelse
Sporene giver mulighed for at vælge den arbejdsform og struktur, der passer den enkelte elev bedst
Almen10
Traditionel 10. klasse med faste klasser
Velegnet til elever, der ønsker tydelig struktur og for mange en kendt undervisningsform
Man går til FP10 prøver og får standpunkts- og prøvekarakter
Desuden faget “Klædt på!”, som arbejder med praktiske og personlige kompetencer, som økonomi, livsfaser og det at blive klar til livet efter efterskolen.
Fokus10
Fokus10 er tilbuddet til dig, der ønsker mere tid til at gå i dybden – både fagligt og personligt. Her er der plads til at stille spørgsmål, undersøge verden og udvikle dig uden presset fra karakterer og prøver.
Velegnet til dig, der gerne vil mere i dybden med fagfaglige emner, og som kan undvære prøver i slutningen af skoleåret.
Desuden faget “Klædt på!”, som arbejder med praktiske og personlige kompetencer som økonomi, livsfaser og det at blive klar til livet efter efterskolen.
Projekt10
I Projekt10 arbejder vi med kreativitet, samarbejde og praksisnære udfordringer, hvor det handler om at finde løsninger i praksis og tænke innovativt.
Fag kombineres i større forløb og projekter
Skal eleverne til eksamen?
Ja, både i 9. og Almen10 går du til de obligatoriske afgangsprøver – ligesom i folkeskolen.
Fokus10
Året afsluttes med en skriftlig evaluering, hvor eleverne sammen med deres lærere er med til at udarbejde en udtalelse med fokus på elevens kompetencer
Projekt10
Løbende Portfolio og refleksion over egen læringsproces
Skoleåret afsluttes med Projektprøven og en skriftlig udtalelse om elevernes kompetencer
Bliver mit barn fagligt dygtigere?
De fleste elever oplever en tydelig faglig udvikling i løbet af året. Den tætte kontakt til lærerne, strukturen i hverdagen og den faste lektietid giver gode rammer for læring og progression.
Hvordan forbereder I eleverne til prøver?
I 9. klasse og Almen10 arbejder vi systematisk med fagene gennem hele året og introducerer eleverne til eksamensformer undervejs. Det betyder, at de møder prøverne med større tryghed og forståelse for, hvad der forventes.
Vi arbejder løbende med både fagligt indhold og eksamensformer i 9. klasse og Almen10. Du bliver trænet i at gå til prøve, så du føler dig tryg og godt forberedt.
Fokus10
I Fokus10 får eleverne løbende feedback på deres arbejde og på den måde får de en forståelse og reflekterer over egen læring
Eleven får ingen karakterer
Vi tror på at interesse og læring hænger sammen og har fokus på
Interesse → Motivation → Fordybelse → Læring
Året afsluttes med en skriftlig evaluering, hvor eleven sammen med sine lærere er med til at udarbejde en udtalelse med fokus på egne kompetencer
Projekt10
Vi tror på at undren/nysgerrighed fører til læring og refleksion.
Undren → Undersøgelse → Produkt → Refleksion
Løbende Portfolio og refleksion over egen læringsproces
Skoleåret afsluttes med Projektprøven og en skriftlig udtalelse om elevernes kompetencer
Hvordan hjælper I elever med faglige udfordringer?
Der er mulighed for støtte gennem lektiecafé og ekstra undervisning i udvalgte fag som dansk eller matematik i Almen10. Indsatsen tilpasses den enkelte elev, og vi har fokus på både faglig udvikling og øget selvtillid.
Hvordan tilpasses undervisningen til den enkelte elev?
Undervisningen differentieres, så eleverne bliver mødt på deres niveau. Målet er, at alle elever oplever progression og får styrket deres faglige kompetencer.
Er niveauet tilstrækkeligt til gymnasiet?
Ja, undervisningen giver et solidt fagligt fundament. Samtidig arbejder vi med studievaner, ansvar og selvstændighed, som er vigtige kompetencer i overgangen til en ungdomsuddannelse.
Hvordan hænger undervisning og efterskoleliv sammen?
Undervisning og fællesskab er tæt forbundet. Eleverne udvikler sig ikke kun fagligt, men også personligt gennem samvær, aktiviteter og det daglige liv på skolen. Det giver en helhedsoplevelse, som styrker både trivsel og motivation