Et linjefag, hvor fart, præcision og sjov går hånd i hånd
Succesen har været stor i flere år!
Padel og Golf har i flere år været et populært valgfag på Salling Efterskole. Nu har vi
fået et nyt og topmoderne padelcenter, og derfor tilbyder Salling Efterskole nu
linjefaget Padel og Golf.
Vores padelcenter giver dig de bedste rammer for træning
og spil, og det ligger kun fire minutters gang fra Salling Efterskole.
Vi spiller golf i
naturskønne omgivelser, hvor du virkelig kan nyde roen og fokusere på dit spil.
Er du klar på et linjefag, hvor fart, præcision og sjov går hånd i hånd?
Undervisning året rundt i padel og golf på Salling Efterskole
Undervisningen i golf starter ved skoleårets begyndelse og fortsætter frem til medio
oktober. Herefter skifter fokus til padel, indtil golfsæsonen starter igen i marts. Om
foråret kombinerer vi padel og golf, så du både får fart over padelbanen og finesse
på golfbanen.
Golf spilles i Harre Vig Golfklub, som er kendt for sin smukke udsigt og gode
faciliteter, og padel foregår i Sport og Event Center Jebjerg med moderne baner og
professionelt udstyr.
På linjefaget Padel og Golf undervises du af skolens engagerede lærere samt
klubbens golfpro, som sikrer faglig kvalitet og personlig udvikling.
Dit efterskoleår skal passe til dig. Derfor har du mulighed for at skifte linjefag ved
udgangen af december.
10
FORSKELLIGE LINJEFAG
16
FORSKELLIGE VALGFAG
200
METER TIL BUSSTOPPESTEDET
700
METER TIL SPAR KØBMANDEN
Ofte stillede spørgsmål om linjefaget Padel og Golf
Fik du ikke alt med om Padel & Golf?
Bare rolig – herunder finder du de mest relevante
spørgsmål og svar, så vi kan hjælpe dig videre.
Skal jeg have mit eget udstyr?
Nej, Salling Efterskole stiller alt nødvendigt udstyr til rådighed til både padel og golf.
Har du dit eget udstyr og foretrækker at bruge det, er du selvfølgelig velkommen.
Skal jeg have erfaring for at vælge linjefaget?
Nej. Linjefaget Padel og Golf på Salling Efterskole er åbent for både nybegyndere,
øvede og meget erfarne spillere. Undervisningen tilpasses niveauet, så alle kan
udvikle sig og have det sjovt.
Udforsk vores øvrige
spændende linjer
Animation & Mediedesign
Mad & Krop
Design
Fodbold






