Skip to main content

E-sport

Plads til både strategi og sjov

Er du klar til at tage dit spil til næste level?

Er dit aim skarpt, og vil du tage dit spil til næste niveau? På e-sportslinjen på Salling Efterskole kan du udvikle dig både taktisk og teknisk gennem målrettet træning og masser af passion. Hvis der er stemning og motivation for det, samler vi et dedikeret Counter-Strike 2-hold, der deltager i efterskoleturneringen. Her får du mulighed for at træne seriøst sammen med dit hold og mærke spændingen, når I konkurrerer mod andre efterskoler.

Hvis du har ambitioner om at være verdens bedste IGL, kandidere til en plads på Astralis eller du bare elsker at pløkke de andre i smadder, så er der plads til dig på e-sportslinjen på Salling Efterskole. Vi spiller desuden Fortnite, LoL og andre fede spil, så du får mulighed for at udfordre dig selv i forskellige genrer og blive en del af et gamingfællesskab.

Der er tid til at øve alle de små detaljer, der gør den store forskel

Elevhistorie om E-sport-linjen

Vores elever er vores bedste ambassadører! Hør hvad vores tidligere elev har sagt om oplevelserne på E-sport-linjen, og få en ægte fornemmelse af, hvordan det er at være en del af fællesskabet.

Lucas giver dig et
indblik i E-sport-linjen

Hør om hans hverdag med træning, strategi og fællesskab – og få et ærligt billede af livet på E-sport-linjen.

Play Video Se videoen med Lucas

Se endnu en film med Salling Efterskoles helt egen “map”

Har du passion for Esport?

På E-sportslinjen på Salling Efterskole kan du både holde din træning ved lige, udvikle dig som spiller, og måske endda finde et helt nyt hold at spille på. Vi træner tre gange om ugen á to timer, hvor vi arbejder målrettet med taktisk træning, aim-træning og strategisk brug af granater.

Vi bestræber os på at give dig den bedste og mest seriøse træning, uanset om du drømmer om at blive IGL, satser på at nå professionelt niveau eller bare elsker gaming med action og kamp til stregen. Hvis du vil kombinere gaming, fællesskab og udvikling, er E-sport på Salling Efterskole et oplagt valg.

Besøg os

9

FORSKELLIGE LINJEFAG

16

FORSKELLIGE VALGFAG

200

METER TIL BUSSTOPPESTEDET

700

METER TIL SPAR KØBMANDEN

Ofte stillede spørgsmål

Fik du ikke alt med om E-sport-linjen?

Bare rolig – herunder finder du de mest relevante
spørgsmål og svar, så vi kan hjælpe dig videre.

Hvem underviser i linjefaget?

Nicolai Harpøth Andersen

Lærer

Nicolai underviser i E-sport og har efterhånden en Ph.d. i vikardækning
Nicolai er benhård til alt hvad der hedder computerspil, alt fra Counter-Strike, League of Legends, Minecraft, Rainbow Six Seige osv osv. Derudover har Nicolai en masse forskellige hatte på, Springhatten, Engelskhatten, Projekthatten og mange, mange flere. I sin fritid kan man finde Nicolai enten i Springcenteret eller på Fitnessbalkonen hvor han gerne bruger en masse timer om ugen, da han ynder og dyrke en helt masse gymnastik, Både spring og rytme.

Skal man have et bestemt niveau?

Nej. Der er plads til alle, der vil prøve. Hvis der skal laves et hold til Efterskoleligaen, hvor vi deltager i Counter Strike, så kan det være en fordel at have spillet før.

Må man have sit eget udstyr med?

Man må medbringe egne høretelefoner og mus. Der spilles på skolens computer og skærm. Du skal dog oprette en Steam konto.

Udforsk vores øvrige
spændende linjer

HAR DU LYST TIL AT SE MERE?DER ER OGSÅ PLADS TIL DIG!

BESØG OS OG OPLEV
SALLING EFTERSKOLE