Livet på skolen
Faciliteter
De fleste værelser er 2- mandsværelser alle med eget toilet og mange også med eget bad. De 2-mandsværelser, der ikke har eget bad, deler med gangen. Baderummene er opdelt i rum for sig, hvilket giver privatliv. Vi har nogle få 4 personers-værelse, hvor man har eget toilet, men også deler bad med gangen. Værelserne er kønsopdelte og vi har både kønsopdelte og blandede gange – du får selv mulighed for at ønske hvilken type gang du vil bo på. På hele skolen er der trådløst internet.
Udover hyggestuer i elevfløjene, har vi også en store fællesstue, der i efteråret 2024 bliver total renoveret og moderniseret. Fællessstuerne har pool-bord, billard, bordfodbold, TV og PS. Derudover er der mange forskellige brætspil.
Af andre faciliteter har vi bl.a. helt 6 nye undervisningslokaler, springcenter, lækre udendørsarealer, kunstgræsbane samt et musikhus med lydstudie!
Vores springcenter har 3 stortrampoliner, 2 store springgrave, pomfritgrav, fasttrackbane samt forskellige airtracks. På centerets balkon er der et stort udvalg i fitnessmaskiner. Både springcenteret og vores hal kan bruges aktivt af eleverne i fritiden.
Undervisningen
Kort fortalt
I 9. klasse giver vi desuden eleverne et tilbud om at komme på ekstra studietur- se mere under “undervisningen i 9. klasse”.
Der er i 10. klasse mulighed for at vælge enten den almene 10. klasse eller projektklasse – ovenfor kan du klikke ind og læse mere.
I den almene 10. klasse har man ud over de obligatoriske fag, faget “Klædt på!”, som er med til at gøre unge mennesker mere robuste. Det er et fag med fokus på praktiske og anvendelige færdigheder og indeholder alt lige fra at skrive jobansøgninger til at lære at lave mad fra bunden. Klædt på! handler om meget af det vigtige i livet, som ikke nødvendigvis læres bedst gennem computer og ved at sidde stille på en stol. I dette fag forsøger vi at klæde eleverne bedre på både nu og efter deres tid på efterskolen.”
Timeline - se en skoledag
7.00 Godmorgen
7.10 Morgenmad
7.50 Undervisningen starter
9.45 Morgensang og formiddagspause
10.15 Undervisningen fortsætter
12.10 Middagsmad
12.30 Middagspause
13.30 Linjefag eller valgfag begynder. To eftermiddage har vi forinden 1-2 alm. undervisningstimer. To eftermiddage er der fællesgymnastik.
Èn eftermiddag om ugen har du fri fra kl. 15.20
17.20 Undervisningen slutter
17.30 Aftensmad
18.00 Oprydning/områderengøring periodevis for eleverne
18.30 Lektietime – du kan få hjælp til lektier og afleveringer i lektiecafeen
19.30 Aftenarrangement og fritid
21.15 Aftenkaffe
22.00 Alle skal være på deres egne gange med tid til spil og hygge – mobiler afleveres i mobilhotel indtil kl. 06.30
22.30 Vagtlærerne siger godnat
23.00 Lyset skal slukkes på værelserne
Oplevelser
Oplevelser er der mange af, men her har vi lavet et nedslag på tre store oplevelser:
Skitur
“Fuld fart og hamrende sjovt” I de seneste år har vi været på en uges skitur i Østrig. Det er altid en helt særlig oplevelse, når undervisningen foregår på en piste på en bjergtop. Uanset om du er nybegynder eller øvet skiløber, får du hver dag undervisning, så du kan dygtiggøre dig. Turen er inkluderet i skolepengene, så der kommer ingen ekstra-betaling.
Weekender
Vi lægger vægt på, at en efterskole er en syv-dages-skole, og at du udnytter denne mulighed for at være sammen i andre sammenhænge end blot de undervisningsprægede. I weekenden oplever mange, at de finder nye venner, da du her er sammen med de andre på en helt ny og anderledes måde.
Gymnastikken
Har du altid eller aldrig lavet gymnastik før – BARE ROLIG – vores dygtige gymnastiklærere skal nok få dig lært nogle nye spring, trin og takter, som du selv vil blive overrasket over, at du kan. Vi laver ca. 20 opvisninger om året.
I sommeren 2025 vil der for elevholdet 24/25 være et tilbud om at deltage i Landsstævnet i Vejle
Stort og anderledes
På Salling Efterskole i Jebjerg tager ca. 168 unge hul på et år, der vil give dem oplevelser, de aldrig vil glemme, samtidig med at de bliver modnet til det liv, der venter forude.