Livet på skolen
Faciliteter
De fleste værelser er 2- mandsværelser med eget toilet og mange også med eget bad. De 2-mandsværelser, der ikke har eget bad, deler med gangen. Baderummene er opdelt i rum for sig, hvilket giver privatliv. Vi har nogle få 4 personers-værelse, hvor man har eget toilet, men også deler bad med gangen. Værelserne er kønsopdelte og vi har både kønsopdelte og blandede gange – du får selv mulighed for at ønske hvilken type gang du vil bo på. På hele skolen er der trådløst internet.
Udover hyggestuer i elevfløjene, har vi også en stor fællesstue. Fællessstuen har pool-bord, billard, bordfodbold og TV. Derudover er der mange forskellige brætspil.
Af andre faciliteter har vi bl.a. helt 6 nye undervisningslokaler, springcenter, lækre udendørsarealer, kunstgræsbane samt et musikhus med lydstudie!
Vores springcenter har 3 stortrampoliner, 2 store springgrave, pomfritgrav, fasttrackbane samt forskellige airtracks. På centerets balkon er der et stort udvalg i fitnessmaskiner. Både springcenteret og vores hal kan bruges aktivt af eleverne i fritiden.
Udbud af særlige fag
Der er i 10. klasse mulighed for at vælge enten den almene 10. klasse eller projektklasse.
Cambridge Engelsk er i den almene 10. klasse.
Timeline - se en skoledag
7.00 Morgentur – lille gå tur
7.10 Morgenmad
7.50 Undervisningen starter
9.45 Morgensang og formiddagspause
10.15 Undervisningen fortsætter
12.10 Middagsmad
12.30 Middagspause
13.30 Linjefag eller valgfag begynder. To eftermiddage har vi forinden 1-2 alm. undervisningstimer. To eftermiddage er der fællesgymnastik.
Èn eftermiddag om ugen har du fri fra kl. 15.20
17.20 Undervisningen slutter
17.30 Aftensmad
18.00 Oprydning/områderengøring periodevis for eleverne
18.30 Lektietime – du kan få hjælp til lektier og afleveringer i lektiecafeen
19.30 Aftenarrangement og fritid
21.30 Aftenkaffe
22.00 Alle skal være på deres egne gange
22.30 Vagtlærerne siger godnat
23.00 Lyset skal slukkes på værelserne
Oplevelser
Skitur
“Fuld fart og hamrende sjovt” I de seneste år har vi været på en uges skitur i Østrig. Det er altid en helt særlig oplevelse, når undervisningen foregår på en piste på en bjergtop. Uanset om du er nybegynder eller øvet skiløber, får du hver dag undervisning, så du kan dygtiggøre dig. Turen er inkluderet i skolepengene, så der kommer ingen ekstra-betaling.
Weekender
Vi lægger vægt på, at en efterskole er en syv-dages-skole, og at du udnytter denne mulighed for at være sammen i andre sammenhænge end blot de undervisningsprægede. I weekenden oplever mange, at de finder nye venner, da du her er sammen med de andre på en helt ny og anderledes måde.
Gymnastikken
Har du altid eller aldrig lavet gymnastik før – BARE ROLIG – vores dygtige gymnastiklærere skal nok få dig lært nogle nye spring, trin og takter, som du selv vil blive overrasket over, at du kan. Vi laver ca. 20 opvisninger om året.