Under[-]visningen

9. klasse – hvad kan vi?

I 9. klasse er der i nogle af fagene niveaudelt undervisning. Du undervises i de samme fag som i folkeskolen og går tilsvarende til prøve. Vi ligger meget vægt på at gøre vores elever uddannelsesparate og godt rustet til det samfund de bliver en del af. Det sker gennem et målrettet arbejde med at få opbygget et godt fællesskab, gode realtioner lærer og elev imellem samt et godt fagligt niveau. Derudover bliver man jo en naturlig del af alt det andet efterskolen tilbyder af linjefag, valgfag, gymnastik, weekender og oplevelser i det hele taget.

Desuden har vores 9. klasses elever en studietur til udlandet.

Se i filmen, hvorfor Thilde og Jonathan har valgt 9. klasse på Salling Efterskole

Flere 10. klasses tilbud

Salling Efterskole med 166 elever er for dig, som skal i 9. eller 10. klasse og ønsker et anderledes skoleår. I en kombination af udfordringer, traditioner og fornyelse får du hos os de bedste rammer for at blive den bedste version af dig selv. Både fagligt og socialt. Vi lægger vægt på at forberede dig bedst muligt til din ungdomsuddannelse i et trygt miljø med engagerede lærere.

Salling Efterskoles formål er at drive en grundtvigsk efterskole, hvis formål og værdier er beskrevet her.

Ud over den almene 10. klasse, har vi dog et spændende faglige alternativ med projektklassen.
Vi tilbyder undervisning i alle folkeskolens fag i 9. og 10. klasse. I de almindelige obligatoriske skolefag undervises 9. og 10. klasse hver for sig.

Almene 10. klasse

Ud over de obligatoriske fag i 10. klasse som er dansk, matematik og engelsk, skal du vælge om du vil have tysk eller fysik.

Desuden har man i den almene 10. klasse “Klædt på!” som er faget, der er med til at gøre unge mennesker mere robuste. Det er et fag med fokus på praktiske og anvendelige færdigheder og indeholder alt lige fra at skrive jobansøgninger til at lære at lave mad fra bunden. Klædt på! handler om meget af det vigtige i livet, som ikke nødvendigvis læres bedst gennem computer og ved at sidde stille på en stol. I dette fag forsøger vi at klæde eleverne bedre på både nu og efter deres tid på efterskolen.

Faglighed

Vi mener det er vigtigt, at du lærer meget. Derfor skal du yde dit bedste, være klar til timerne og lave dine lektier.
Vi har hver dag en lektietime, så du er forberedt til næste dags undervisning.I lektietimen har du mulighed for at få hjælp til lektier i vores lektiecafe.Derfor er det også naturligt for os, at du både i undervisningen og på elevværelset har adgang til skolens trådløse internet. I store dele af undervisningen bruges digitale online-undervisningsmaterialer og derfor anbefales det at have enten computer eller tablet til rådighed.

Flere af vores undervisningslokaler er helt nye med tilhørende fællesarealer med plads til fordybelse og gruppearbejde. I alle klasselokaler er der desuden interaktive tavler.

Obligatoriske fag

Skolefagene omfatter dansk, matematik, samfundsfag, engelsk, gymnastik og fællesgymnastik.

I 10. kl vælger man desuden enten tysk eller fysik/kemi.
I 9. klasse har de dansk, matematik, engelsk, tysk idræt, kristendom, historie, fysik/kemi, biologi samt geografi.
Hver uge er der desuden en obligatorisk fællestime indeholdende ex. sangtime eller oplæg fra ex. foredragsholder.

I alle fag tilbyder vi de samme prøver som i folkeskolen, så sammenholdt med et højt fagligt niveau og vores uddannelsesvejledning bliver du godt forberedt til dit valg af kommende ungdomsuddannelse.
I gymnastik, valgfag og liniefag er 9. og 10. klasse blandet.

Obligatorisk selvvalgt opgave (OSO) i 10. klasse

10. kl eleverne laver i efteråret OSO (obligatorisk selvvalgt opgave). Her får eleverne mulighed for at skrive en opgave og lave et kreativt produkt indenfor den uddannelse eller jobtype som de finder interessant. Dette er et af flere led i processen for at få valgt den ungdomssuddannelse som egner sig bedst til den enkelte.

Som 10. klasses elev har du også mulighed for at vælge en projektorienteret arbejdsform i projektklassen.